Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Nikie Dam Vase

Mit navn er Nikie Dam Vase, jeg er fra 1993, og har været ansat som dagplejer siden 1/11-2022.

 

Jeg bor i Hejnsvig på Søgårdvej sammen med min mand Glenn (1993) og vores to børn, Hjalte (2018) og Balder (2021).

Her hos os bor også vores lille hund Frigg. Vi bor i et etplanshus på en stille villavej, med en dejlig stor have med små bakker, nedgravet trampolin, fliser, sandkasse og legeområde til børnene. Derudover er vores hjem røgfrit.

 

Jeg er uddannet kontorassistent i 2015, efterfølgende har jeg arbejdet på kontor i en økonomiafdeling.

 

Jeg er imødekommende, stille og rolig, positiv, nærværende, tålmodig og omsorgsfuld.  

 

Dagligdagen hos mig starter altid i et roligt tempo, børnene bliver hver morgen taget imod med nærvær, glæde, knus og kram - klar til en ny dag med leg og udforskning.

Her hos mig er det vigtigt der er tid til leg, udforskning og fordybelse.

Vi synger, danser, læser bøger og leger.

Børnene bliver tit inddraget i køkkenet, hvor vi bager, smøre madder osv.

Vi går ture, vi cykler ud i naturen, besøger byens legepladser både selv og sammen med de andre dagplejere. Vi besøger hallen, multirummet og deltager i halvdags- og heldagslegestuer i børnenes tempo.

 

Fagligt arbejder jeg ud fra den styrkede læreplan, og jeg deltager i de kurser jeg bliver tilbudt gennem den kommunale dagpleje.

 

Jeg bruger AULA, hvor jeg deler billeder fra vores dagligdag samt diverse informationer.

 

Det er vigtigt for mig, at både børn og forældre føler sig trygge og velkommen her hos mig.

Jeg vægter et godt forældresamarbejde med en god dialog, som er med til at skabe de bedste rammer for netop jeres barn her hos mig.

Jeg glæder mig til at tage imod jeres barn, og byde jer velkommen i min dagpleje.

 

Billede af Nikie Dam Vase