Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Susanne Kristensen

Mit navn er Susanne Kristensen. Jeg er født i 1965. Jeg er gift med Gunner, som er vicevært ved boligforeningen. Vi har 2 piger som begge er flyttet hjemmefra.

I min dagpleje lægger jeg stor vægt på tryghed, omsorg og plads til forskelligheder.

Som person er jeg rolig, tålmodig, kærlig og omsorgsfuld.

Jeg er dagplejer, fordi jeg holder meget af at arbejde med børn, og være med til at give dem en god start på livet.

 

Hvilke rammer kan jeg tilbyde dit barn

Jeg bor i enden af en lukket villavej, tæt på et stort grønt område med en dejlig legeplads. Hjemme hos mig har jeg en lukket have, hvor børnene kan boltre sig. Så har jeg en overdækket sandkasse hvor vi kan lege. Jeg har også en overdækket terrasse, hvor vi sidder og spiser, når vejret tillader det. Det er også der børnene som sover i barnevogn står.

 

En almindelig hverdag hos mig

Til de børn som møder tidlig tilbydes morgenmad, og dagen starter stille og rolig mens der spises, der snakkes godt omkring bordet.

Herefter er der fri leg, puslespil og bøger. Når vi alle er samlet spiser vi formiddagsmad, her serveres der brød og frugt (vi bager rigtig meget af vores brød selv) vi snakker lidt om hvad dagen skal gå med. Efter formiddagsmaden går vi ud, det prioriterer vi meget højt. Ca. kl. 11.15 spiser vi rugbrødsmadder og grøntsager. Vi laver varmt mad en gang om ugen.

 

Omkring samarbejde

Det er meget vigtigt for mig at vi er ærlige overfor hinanden. Det er også vigtig for mig at få fortalt hvordan barnets dag har været hos mig, så kom gerne i god tid inden jeg lukker.

Faste traditioner

2 gange om året holder vi forældrekaffe, vi fejrer børnenes fødselsdage, og andre traditioner som jul, påske og fastelavn.

Den pædagogiske del—jeg arbejder ud fra den styrkede lærerplan.

 

Kurser jeg har deltaget i

Grundkursus for dagplejere

Førstehjælp  -  Marte Meo

Pædagogiske læreplaner

Kompetence kursus -  Kommunikation og samarbejde i legestuegruppen

Barn/voksen kommunikation og relation.

 

Jeg glæder mig til at byde Jer velkommen i min dagpleje og lære dit barn at kende.

De bedste hilsner fra Susanne Kristensen.

Billede af Susanne Kristensen