Hejsa
Jeg hedder Anni Bech. Har været ansat siden 96 og hører til i Syd.
Jeg er gift med Torben, har 3 børn, som alle er fløjet fra reden.
Vi har en lille puddel Fie, som elsker at hilse på børnene, så vi lærer, at omgås dyr, på den gode måde.
Her er vi udemennesker og elsker livet i naturen. Hvor vi besøger legepladser, skoven, biblioteket, Karensminde, brandstationen o.s.v.
Jeg har valgt at investere i min egen ladcykel, hvilket gør os uafhængige, så vi kan cykle, når vi har tid og lyst.
Det bliver også til mange gåture i nærmiljøet, hvor vi ser og taler om køer, fugle, blomster, edderkopper, biler o.s.v.
Vi bliver beskidte, men hygger os.
Jeg har i alle årene taget imod de kurser jeg har fået tilbudt, for at dygtiggøre mig. Ingen bliver jo nogensinde udlært.
Jeg har i 2020 afsluttet eksamen fra UC Syd i Esbjerg som pædagogisk assistent. I Billund kommune arbejder vi ud fra den styrkede pædagogiske læreplan, hvor vi bl.a. arbejder med børns trivsel, læring, udvikling og dannelse, hvilket i kan læse meget mere om på Billunds hjemmeside.
Jeg går meget ind for tryghed og nærvær. Er de ting på plads kommer læringen også.
Jeg vil gøre dem sociale og robuste, igennem den nære relation, så de er klar til de næste store skridt i livet.
Forældredelen er også meget vigtig. Hvis i trives gør jeres guldklumper det også.
Vi mødes med de andre dagplejere fra hele syd, derved kommer de også til at kende gæsteplejen.
Vi går i halv og heldagslegestue i Sønderbo
Ikke 2 dage er ens, da det jo foregår på børnenes præmisser. Ting kan være planlagt, men måske er vi så nødt til at sadle om.
Det var så lidt om dagplejen her hos mig, glæder mig til at byde jer velkommen