Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Mona Ørbæk Elbæk

Hej

Hej,

Jeg er årgang 1969 og er dagplejer i Grindsted Vest.

Jeg blev ansat i april 2019 som dagplejer.

Privat er jeg gift med Bjarne og har 3 voksne piger, der alle er flyttet hjemmefra. Jeg er også så heldig, at kan kalde mig mormor.

Vi har hunden Stella, som er en sød og rar gammel Kleiner Münsterlænder. 

Vi bor i eget hus på Bygvænget 30, med god plads til masser af leg og sjov, både inde og ude.  

Jeg er uddannet Kost & Ernæringsassistent, og går meget op i sund og varieret kost. 

Jeg har tidligere arbejdet med udviklingshæmmede / sent udviklede på Cafe Himmelblå i 16 år.

Jeg vil beskrive mig selv som glad og åben, rolig og kærlig, rummelig og imødekommende.

Jeg har min egen ladcykel som vi bruger flere gange i ugen - til en tur i legestuen, på legepladsen, besøg hos kollega, biblioteket, eller blot en tur ud i det blå. 

Her hos mig, er der plads til at være barn med alt hvad dette indebærer - i kærlige rammer med tryghed og nærvær. Jeg stræber efter at være en tryg base for børnene og at støtte dem i deres følelser - der er altid åbent for kram og en hånd at holde i. De små børns udvikling, nysgerrighed og begejstring over ting og nye færdigheder er det bedste jeg ved, og jeg er glad for at kunne være en del af børnenes hverdag, hvor vi sammen både leger og lærer. 

Vi leger, synger, danser, hører musik, bager, tegner, læser og meget mere - her følger jeg børnenes initiativ. Vi vil også gerne ud at have frisk luft, enten hjemme eller ud på tur. Måske går vi på jagt efter gode vandpytter, leder efter insekter og søde regnorme eller kigger på blomster. Dagene tilpasses naturligvis efter det enkelte barns behov. Vi er også i legestue, hvor vi mødes med de andre dagplejere og deres dejlige børn. 

Det er meget vigtigt for mig, at have et godt samarbejde med jer forældre, med en åben og ærlig dialog, så både I og jeres barn kan føle jer trygge.

Jeg arbejder ud fra de seks læreplanstemaer: Alsidige personlige udvikling – Sociale udvikling – Kommunikation og sprog – Krop, sanser og bevægelse – Natur, ude liv og science – Kultur, æstetik og fællesskab.

Vi dagplejere er jævnligt på kursus, og udvikler os på den måde, og omsætter denne viden i vores daglige arbejde.

Jeg har følgende kurser:

 

  • Arbejdet som dagplejer (Grundkursus)

  • Kompetenceudviklingsforløbet ”Børns leg og legende tilgang”

  • Marte Meo undervisningsforløb og kursus. 

  • Førstehjælp (Fornyes hvert 2. år) 

  • Arbejdet med for tidligt fødte børn.

 

Jeg glæder mig til vi ses til et godt samarbejde omkring præcis DIT BARN 

Kærlig hilsen Mona Elbæk