Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Annette Skovdal Mikkelsen

Jeg hedder Annette Skovdal Mikkelsen og er født i 1961.

 

Jeg har været dagplejer siden 1996.

 

Jeg er gift med Svend Aage og vi har to voksne sønner, der begge er flyttet hjemmefra. Jeg har den store glæde, at kan kalde mig farmor. Familien tæller desuden Svend Aages 2 voksne døtre og deres familier.

Jeg bor i parcelhus på Blåbærvej i Grindsted med legeareal ude og inde. Jeg tager også gerne de grønne områder, legepladser og skoven i brug til leg, udforskning og udfoldelse.

 

Som person er jeg glad og åben, har let til smil, er rummelig og imødekommende.

 

Jeg er meget glad for mit job og glæder mig hver morgen til at møde jeres barn. Jeg synes, det er utroligt givende at være sammen med børnene og opleve deres stjernestunder. Jeg finder stor glæde ved, at dagene ikke er ens og giver mulighed for at planlægge efter hvilke behov og alder børnene har.

Det er vigtigt for mig at have gode relationer til jeres barn, for når dit barn føler tryghed, omsorg og nærhed fra mig, så kan det koncentrere sig om at lære og udvikle sig.

Lige så vigtig er en god relation til jer som forældre, da det naturligt styrker vores fælles samarbejde.

Jeg forsøger at have en fast dagsrytme, så dagen virker forudsigelig for børnene. Vi tager den tid, der er brug for. Vi leger sammen eller barnet fordyber sig i leg. Jeg følger barnets initiativ, og dagen foregår hovedsageligt i børnehøjde.

Vi er ude, når vejret tillader det, måske på min legeplads, eller vi kan gå en lille tur og gribe de oplevelser, der kan komme. En bille, en traktor, en knallert der larmer, kan være fantastisk i et barns øjne. Turen kan også være mere målrettet f.eks. besøg i børnehaven.

 

I samspil med min lille børnegruppe er det mit mål igennem leg og simple tiltag at introducere børnene for: 

-          At de oplever at være en værdifuld del at vores fællesskab f.eks. hvor vi leger og synger sammen, deles om legetøjet og lærer at vente på tur. 

-          At de oplever glæden ved vores natur f.eks. dyr, planter, årstidernes skift, at passe på vores jord og hvor kommer maden fra.

-          At mærke hvordan de kan bruge deres krop ved f.eks. at danse, løbe, hoppe, eller mere stille, hvor de er kreative med deres hænder. 

Vi går i heldagslegestue en gang om måneden, hvor børnene øver sig i at være i større fællesskaber. De kan etablere nye venskaber og lære de andre dagplejere at kende. Vi laver fælles aktiviteter og nyder i det hele taget en anderledes dag udenfor hjemmet.

 

Jeg har deltaget i mange relevante kurser, bl.a. Grundkursus for dagplejere, Marte Meo, For tidligt fødte, Pædagogik, Leg med sprog og diverse kompetenceforløb. Mit førstehjælpsbevis bliver vedligeholdt hver 2. år.

Mit hjem er 100% røgfrit og vi har ingen husdyr.

 

Jeg glæder mig til at møde jer og lære jer at kende.

Billede af Annette Skovdal Mikkelsen