Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Pia Jensen

Pia Jensen

Langesøvej 7

Grindsted

 

Tlf. 51 37 34 32                  

 

 

Jeg er født i 1965 og bor sammen med Per og vores to katte i et et-planshus i bunden af et lukket vænge.  Mit hjem er røgfrit. Jeg har to voksne døtre med egne familier.

Jeg kommer fra Odense hvor jeg bl.a. har været ansat som dagplejer i 10 år. Endvidere har jeg ca. 13 års erfaring fra vuggestue, heraf 8 år i en idrætsinstitution. 1/3-2020 blev jeg ansat som dagplejer i Grindsted.

Mit dagplejehjem:

Mit hjem er indrettet med et legeværelse, hvor der er forskellige muligheder for leg, bl.a. legekøkken, læsehjørne, udklædning, bondegård osv.  Endvidere har jeg en dejlig stor lys gang, som i dagtimerne er inddraget til legerum. Her er der fokus på motorisk udfoldelse med bl.a. rutchebane, tunnel, telt og bolde. Rummet er ligeledes også tænkt som et rum hvor børnene kan fordybe sig i leg med f.eks. klodser og biler eller bare et rum hvor man kan trække sig tilbage og være lidt sig selv.

Udendørs har jeg et aflukket område, hvor børnene leger. Her er bl.a. sandkasse og diverse køretøjer. Her kan vi også nyde vores frokost i de dejlige sommermåneder.

Nye børn

Når jeres barn begynder i dagpleje hos mig, er tilknytningsfasen af stor betydning. Det er vigtigt at barnet og jeg lære hinanden godt at kende, at der bliver skabt en god relation mellem barnet og jeg.  Jeg vægter derfor en ærlig og åben dialog højt, så også I som forældre føler jer trygge ved at aflevere jeres barn hos mig. Det er vigtigt at barnet også mærker på mor og far, at aflevering hos mig er helt i orden.

I en periode vil dagligdagen og aktiviteter således være anderledes, når nye børn kommer til. Det kræver tid at vænne sig til nye omgivelser og personer, og nogle har brug for længere tid end andre.

Kompetencer og kurser

Jeg har deltaget i følgende kurser:

Grundkursus for dagplejer

Barnets sansemotoriske udvikling

Samspil og relationer i det pædagogiske arbejde

Børn motorik, sansning og bevægelse

Idrætsbørnehave, opkvalificeringskursus

Førstehjælp

Spotte/motorik kursus

Billede af Pia Jensen