Vi forsøger at prioritere vores personaleressourcer efter hvornår børnene er her.
Derfor har vi brug for Jeres hjælp som forældre. I skal til - og fra melde Jeres barn til feriepasning i forbindelse med uge 7, Påsken, Dagen efter Kr. Himmelfart, Sommerferien, uge 42 og Julen. Op til ferierne får I besked via jeres dagplejer om at I skal melde pasningsbehov/ferie ind for den angivne periode. Alt øvrigt fravær meddeles løbende til dagplejer, gerne så snart det kendes.
Billund kommune har besluttet at have følgende lukkedage: fredag efter Kristi Himmelfarts dag, den 5. juni, uge 29 samt perioden 24.-31. december. Dette kan du læse mere om på dette link:
https://www.billund.dk/borger/pasning-og-skoler/boernepasning/lukkedage/
Har I behov for pasning på en lukkedag, hvor der tilbydes alternativ pasning, kan I tilmelde jeres barn til dette. Links til tilmeldingen sendes ud via Aula. I dagplejen er den alternative pasning på lukkedage som udgangspunkt placeret i Grindsted og Billund.
Der tilbydes IKKE alternativ pasning Grundlovsdag den 5. juni og den 24. december.
Desuden er det i samråd med Dagplejens bestyrelse besluttet, at der hvert år er en lukkedag i Dagplejen. Dagen skal bruges til faglig udvikling af dagplejerne. I 2025 ligger dagen den 7. marts.