Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Lolita Refshøj Jensen

Jeg hedder Lolita Refshøj Jensen og bor på Nørager i Sdr. Omme. Jeg har selv to piger Amanda fra 2002 og Mathilde fra 2005. Jeg har været ansat som dagplejer siden 2006. Jeg bor i et røgfrit hjem og har en lille hund som er fra 2008.

Jeg er stolt af, at være ansat i Billund Kommune, da de vægter fagligheden højt, ved at tilbyde os forskellige kurser og kompetenceudvikling, som vi kan bruge i vores daglige arbejde med børn og deres familier. Jeg har et godt og tæt samarbejde med ledelsen og dagplejepædagogerne, som gør at vi har en fælles forståelse for vores kærneopgave, nemlig børnene.

 

I mit daglige arbejde lægger jeg stor vægt på, at hvert barn er unik, får omsorg, kærlighed og opmærksomhed. Hvert barn skal føle, at han/hun er noget helt speciel. Børnene lærer også at være en del af en gruppe, at tage hensyn til andre, at lege med andre, for det at have et social samspil med andre, er en del af ens identitet og det er vigtig selv for børn fra 0-3 år.

Her er børnene med i hverdagen sammen med mig. Det kan være bage, lave mad, dække bord, lære selv at tage tøj på mm. Det at følge børnene er helt unikt, fra de kigger på de andre, til de selv klarer tingene og siger: ”Se jeg kunne Lita”, er bare helt fantastisk. Det giver børnene selvværd, noget som kan styrke dem gennem hele livet.

 

 

Vi arbejder ud fra de nye styrkede læreplaner, så vi sikrer os, at børnene udvikler sig bedst muligt.

Her hos mig, går jeg meget op i motorik, sprog og natur. Det kan være i form af sang og musik, massage, yoga, være ude i naturen, sprogkasser mm.

Det er vigtigt for mig, at læring er en del af legen, så det bliver en naturlig del af hverdagen.

Kost og søvn er ligeledes vigtigt for mig, da det har en stor betydning, når vi snakker om læring. Derfor tilbyder jeg en alsidig kost og vægter højt, at børn for den søvn, de har brug for.

 

Mit mål som dagplejer er at skabe en god relation til børnene. Mit lille ordsprog er: ”Jeg ved, at du ved, at jeg ved”.

Et andet ordsprog, som betyder meget for mig er: ”Giv børnene ret til at lege og lære – At drømme og være. Kun der hvor børn kan føle sig trygge, gror det de gamle kaldte for lykke”.

 

Mine kompetencer/uddannelser/kurser:

–        Oprindelig en køkkenuddannelse.

–        Fitnessinstruktør.

–        Master Coach uddannelse.

–        Dagplejernes grund modul.

–        Kollegial supervision.

–        Børns kompetenceudvikling.

–        Marte Meo.

–        Samspil og relation i pædagogisk arbejde.

–        Planlægning af pædagogiske aktiviteter.

–        Enkel fag i psykologi.

–        Førstehjælp.

–        Belbin.

 

Billede af Lolita Refshøj Jensen