Marianne Gandrup
Nørrevej 35
7200 Grindsted
Stenderup-Krogager
TLF: 25 55 75 28
Kære forældre
Jeg hedder Marianne, er fra 1981, og jeg har været ansat ved Billund kommune som dagplejer siden januar 2017. Jeg bor sammen med min mand Ole, mine 3 børn, Valdemar, Aviaja og Lillia, vores lille hund og vores kat. Vores hus ligger for enden af en stille lukket vej, vi har en skøn stor have, hvor et indhegnet stykke med legehus, legekøkken, sandkasse, gyngestativ og rutsjebane hører til min dagpleje.
Indenfor består min dagpleje af en rummelig forgang med garderobe til alle børn, et stort køkken alrum hvor vi oftest opholder os når vi leger, og en lang gang ned til et badeværelse hvor jeg pusler børnene.
For mig handler det, at gå i dagpleje om, at barnet kan komme til en tryg voksen, hvor nærvær, stabilitet og rummelighed er i højsæde. Som dagplejer, er det derfor vigtigt, at jeg skaber en tryg base, barnet kan udvikle sig ud fra. Jeg arbejder ud fra Vygotsky’s ”nærmeste zone for udvikling”, som betyder, at jeg er meget opmærksom på at møde det enkelte barn der hvor det er i dets udvikling og så lege og udfordre barnet derfra. Jeg arbejder også i børnehøjde og ud fra barnets perspektiv og med en legende og anerkendende tilgang.
Jeg vægter højt at komme ud og lege i haven eller gå en tur og opleve naturen, dyrene og de forskellige årstider. Dog tager jeg også hensyn til de helt små hvis vejret er for koldt eller vådt til udeleg, så laver vi f.eks. kravle og balancebaner indendørs for at styrke motorikken, eller vi laver små legemiljøer med biler, bondegård, køkkenleg eller dukkeleg.
Når vi leger, har jeg stor fokus på børnenes sociale kompetencer hinanden i mellem. Jeg sætter rigtig meget ord på det de gør/vil gøre, deres følelser og tanker i legen og i interaktionen med hinanden. Det gør, at vi kan undgå de fleste konflikter og de forstår hinanden bedre, det giver plads til forskellighed både i sind og i alder.
For mig er det vigtigt med et godt samarbejde med jer forældre. Jeg går ind for dialog, åbenhed, ærlighed, respekt og den røde tråd for barnet. Her mener jeg, at når barnet og jeg arbejder med noget her i min dagpleje, så ønsker jeg, at I har lyst til at fortsætte med arbejdet derhjemme også, så der er en rød tråd for barnet i læringsprocessen.
Mine kompetencer, kurser og uddannelse:
Basis kursus - arbejdet som dagplejer
Brandbekæmpelse
Førstehjælp og opfølgninger hvert 2 år.
Kompetenceforløb 1 og 2
Læringsledelse – Barn-voksen kommunikation og relation.
Børns leg og den legende tilgang
Arbejdet med for tidlig fødte børn
Børns legeudvikling i dagtilbud
Marte Meo
