Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Lilselotte Elbæk

Liselotte Elbæk

Dalsøvej 46, Øst, 7200 Grindsted

Ansat siden november 1993.

 

Jeg er gift med Egon, vi har 3 børn, Mette fra 1990, Mona fra 1994 og Søren fra 1997. Engang imellem vil der være besøg af en lille shih tzu hund, som hedder Fie.

Indenfor har jeg et legeværelse i forbindelse med køkkenet, hvor børnene leger. Udenfor har jeg en stor lukket indkørsel, indrettet med græs og fliser, jeg har et legehus og gynger samt en del køretøjer. Indkørslen ligger, så der både er skygge og sol om formiddagen.

Børnene som sover ude, står altid under halvtag og sover.

Vores dage er meget forskellige. Nogle dage hygger vi os herhjemme, nogle dage går vi tur, det kan være her i østbyen eller en tur på torvet.

Vi deltager også i mulige arrangementer, det kan være teater på biblioteket.

Vi tager også på cykelture ud i det blå, hvor vi bl.a besøger børnehaverne. Vi kan også finde på at cykle en tur, og tage madpakker med. Jeg mødes også med de andre dagplejere i mit team. Det kan bla. være på legepladsen.

Jeg prioriterer meget, at vi kommer ud hver dag, hvis vejret er til det.

Jeg arbejder udfra den styrkede læreplan, og brænder for arbejdet med sprog, natur, motorik og at have fokus på at børnene lærer at acceptere hinanden mv.

Jeg arbejder bevidst hen imod, at barnet skal være selvstændig og selvhjulpen, inden det skal i børnehave.

Jeg har igennem tiden deltaget i mange kurser, bl.a. Marte Meo, arbejdet med for tidlig fødte børn, girafsprog mv. Jeg deltager gerne i relevante kurser for at dygtiggøre mig og få mere viden i faget.

Billede af Liselotte elbæk