Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Lisette Paarup Østergaard

Hej! Jeg hedder Lisette og er dagplejer i Filskov. 

 

Jeg bor på Sognegårdsvej 8 sammen med min mand Christian, vores 3 børn Emil fra 2015, Laura fra 2017, Sofie fra 2023 og vores hund Charlie. 

 

Jeg er fra 1988, og har arbejdet som dagplejer siden marts 2016. I bagagen har jeg uddannelser som blomsterdekoratør og social- og sundhedshjælper. 

 

Trivsel og sundhed betyder meget i mit arbejde som dagplejer, og jeg brænder for at være en del af at opbygge et højt selvværd og gå på mod hos det enkelte barn -jeg har fokus på det enkelte barn, og hvor det er i sin udvikling. Det gør jeg bla. ved at møde barnet anerkendende, udfordre det passende hvor det er i dets udvikling, følge deres initiativer og selvfølgelig i samspillet med mig, men også de andre børn i gruppen. 

Vi synger og danser, udfordrer motorikken og vores sanser. Jeg sætter ord på barnets følelser i de udfordringer og succesoplevelser, de møder i løbet af dagen. 

 

Jeg lægger stor vægt på, at der er en god dialog mellem mig og mine forældre. Det skaber et trygt og tillidsfuldt samarbejde som er med til at give den bedste forudsætning for jeres barn. 

 

Jeg nyder at bruge naturen og de mange muligheder den byder på. Vi leger i haven, besøger legepladserne, cykler eller går en tur i lokalområdet hvor vi ofte besøger dyrestien, som er et kæmpe hit hos børnene. Cyklen tager vi også nogle gange på længere ture ud af byen. 

 

Hos mig er der plads til fordybelse og leg. Dagen og aktiviteter planlægges, så der tages hensyn til det enkelte barn og de har mulighed for at udfordre sig selv, der hvor de er i deres udvikling. Når børnene bliver mere selvhjulpne, er de så vidt muligt mere med i dagligdagen, det kan være at hjælpe med at dække bord, hjælpe med at lave mad og vi øver også at tage tøj og sko på. Jeg nyder at have dem med i processen og at se hvordan de vokser med opgaven. 

 

Jeg deltager i de kurser jeg får tilbudt, og har indtil videre følgende på mit CV:

 

  • AMU-bevis: Arbejdet som dagplejer
  • AMU-bevis: Børns leg og den legende tilgang
  • AMU-bevis: Planlægning af pædagogiske aktiviteter
  • Førstehjælp og opfølgning hvert 2 år.Billede fjernet.
  • Marte Meo