Velkommen i min dagpleje.
Mit Navn er Mette, jeg er født i 1975, oprindeligt uddannet blomsterdekoratør, men har arbejdet en del år med børn, bl.a. i forskellige børnehaver. Jeg er glad for at arbejde med børn, og har siden 2024 været dagplejer, hvilket jeg er rigtig glad for.
Jeg bor på Gribsøvej i vestbyen sammen med min mand Brian, som er lastbilchauffør, vi har tilsammen 5 børn, hvoraf min den yngste søn stadig bor hjemme.
Familien består også af 2 allergi venlige hunde, Alma og Thilde. De er ikke sammen med børnene i dagtimerne.
Vi bor på en lukket villavej, og har mange gode stier omkring os.
Vi er som udgangspunkt ude hver dag. Vi leger i haven, går på tur, tager legepladsen, eller cykler, når vi har en til rådighed.
Derudover er vi også i halvdags på Langelandsvej samt heldags legestue en gang i måneden sammen med mit team. Hvor vi har forskellige temaer, og børnene har samvær på kryds og tværs.
Det er vigtigt for mig, at barnet får en tryg hverdag, og en hverdag med masser af leg og læring.
Jeg arbejder med selvhjulpenhed, da det blandt andet er med til at styrke barnets selvværd. Barnet hjælper med at dække bord, øver sig i at spise og drikke selv, øver sig i at tage tøj af og på.
Jeg vil også arbejde på at børnene for gode oplevelser i forhold til vores traditioner, såsom fastelavn, jul, påske osv.
Vigtigst for mig er, at skabe en tryg hverdag fyldt med omsorg for jeres barn. Et hjem hvor der er plads til alle, og hvor I forældre har ro i maven, når I afleverer jeres allervigtigste hos mig🥰
Derfor er den gode dialog med jer forældre også meget betydningsfuld, så vi sammen kan skabe den bedste hverdag for jeres barn.
Ser frem til at møde jer og lære jer at kende.
De bedste hilsner fra Mette
Kurser som jeg har deltaget i:
Førstehjælp
Arbejdet som dagplejer
Børn i udsatte positioner
Børns leg og den legende tilgang.
