Jeg hedder Winnie (1989) er gift og bor sammen med Stefan (1979). Sammen har vi en skøn, sammenbragt familie med fire piger.
Sara (2010), Maluca (2013), Merle (2018) og Matilde (2023). Der er med andre ord altid liv og grin hos os. Vi har en lille hund Karma - hun er enten ude eller i vores renoverede staldbygning, når der er børn.
I min dagpleje er omsorg, tryghed, og nærvær ikke bare fine ord - det er en naturlig del af hverdagen. Her er plads til leg, risikofyldt leg og masser af støtte til børnenes selvværd og selvstændighed.
Vi bor i skønne natur omgivelser, og er vi meget ude. Jeg følger børnenes nysgerrighed og lever efter mottoet:
"Beskidte børn har haft det sjovt."
Jeg har en ladcykel, så vi hurtigt kan komme rundt, eller mødes med de andre dagplejere.
Børnene er en naturlig del af familien - ikke bare "på besøg". Jeg har været ansat som dagplejer siden 1. november 2025, og mit mål er at skabe en hverdag fyldt med tryghed, små sejre, grin og gode oplevelser - hvor børn får lov til at være præcis dem, de er.