Velkommen til min dagpleje J
Mit navn er Natphaphas men til daglig kalder både børn og voksne mig Fon, og bor på Dalsvinget 53 i Grindsted. Jeg har været ansat som dagplejer i Billund Kommune siden april 2025. Jeg er født i 1983. Jeg er thailænder og flyttede til Danmark i 2013. Jeg er gift med Kim og vi har et barn sammen, som er født i 2016, og en kat og der vil være en lille, allergivenlig hund i hjemmet, som vil blive en naturlig og børnesikker del af vores hverdag. Vores hjem er 100% røgfrit og fyldt med glade, hygge og nærvær.
Jeg er en omsorgsfuld, nærværende og engageret dagplejemor, der brænder for at skabe er trygt og udviklende miljø, hvor børnene kan trives, lege og lære. Jeg arbejder ud fra Den styrkede pædagogiske læreplan og har fokus på at understøtte børnenes alsidige udvikling gennem, hverdagens rutiner, leg og aktiviteter.
I mit arbejde tager jeg udgangspunkt i de seks læreplanstemaer og skaber læringsmiljøer, hvor børnene får mulighed for at udvikle sig gennem nysgerrighed, fællesskab, oplevelser og leg. Jeg lægger stor vægt på at møde det enkelte barn med anerkendelse og respekt, så barnet føler sig trygt, set og værdsat. Jeg deltager gerne i relevante kurser for at dygtiggøre mig og styrke min faglige viden
Hverdagen i min dagpleje er præget af nærvær, faste rutiner, sang, læsning, kreative aktiviteter og masser af udeliv. Jeg elsker at bruge naturen som læringsrum, hvor børnene kan udforske verden med alle sanser og styrke både motoriske, sociale og sproglige kompetencer.
Et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene betyder meget for mig, da jeg tror på, at vi sammen skaber de bedste rammer for barnets trivsel, udvikling og læring.
Mine værdier
- Tryghed og nærvær
- Anerkendende pædagogik
- Leg, læring og udvikling
- Fællesskab og relationer
- Natur, bevægelse og sanseoplevelser
- Tæt samarbejde med forældrene
Jeg glæder mig til at være en del af dit barns hverdag. Det er en stor glæde og et stort ansvar at få lov til at følge børnene i deres udvikling og jeg ser frem til at skabe et trygt, omsorgsfuldt og udviklende miljø, hvor barnet kan trives, lege, lære og udvikle sig i eget tempo. Sammen med jer som forældre vil jeg gøre mit bedste for at give jeres barn en hverdag fyldt med nærvær, glæde og gode oplevelser.
Med venlig hilsen Fon
